Byggegrunde i Hørup på Als

 

Nu kan du købe en af de mest attraktive byggegrunde uden byggepligt, der kommer til salg i Sønderborg Kommune i de kommende år.

 

Udstykningen består af 50 byggegrunde fra 850 - 1.200 m2.

 

Byggegrund ved Sønderborg, Hørup og Høruphav

 

Du får den bedst tænkelige beliggenhed på hele Sydals. Byggegrundene i Katkær ligger lige op ad Lambjerglund Skov. Du kommer til at bo midt i naturen, men der er kun få hundrede meter til skolen, sportshallen, biblioteket, børnehaven, lystbådehavnen og indkøbstorvet og så er Sønderborg i bekvem cykelafstand på en smuk cykelsti, der er adskilt fra biltrafikken.

 

Grundene ligger perfekt i et terræn, der skråner en smule mod syd - vest. Skoven ligger, så den ikke skygger ind over grundene. De fine, grønne fællesarealer, veje og stier vil blive vedligeholdt af en grundejerforening, der er under etablering.

 

Als har så meget at byde på.

 

Et rigt varieret kulturliv med Sønderjyllands Symfoniorkester, Sønderborg Slot, Alsion, Sønderborg Ringridning, Kultur i Syd, kunstforeninger, teaterforening, osv.

 

Et rigt handelsliv centreret om den levende bykerne i Sønderborg. Et rigt udbud af fritidsaktiviteter og sport.

 

Fremragende trafikforbindelser med tog og motorvej. 20 minutter til Flensborg. 2 timer til metropolen Hamborg. 3 timer til København.

 

Et rigt arbejdsliv med de store videnbaserede industriarbejdspladser Danfoss og Linak og et godt iværksætterklima.

 

Et rigt uddannelsesmiljø med 2 store gymnasier, EUC Syd, SDU Syddansk Universitet, Idrætshøjskolen og mange flere. Alt sammen beliggende i det smukkest tænkelige landskab med store bøgeskove tæt på vand og strand.

 

Katkær byggegrundene

Katkærvej og Skovmærkevej

6470 Sydals

 

Kontakt Gaby Ewers på +45 6163 9875

ewers.privat@bbsyd.dk